Hanved Danske Skoles trivselsplan

Hanved Danske Skole prioriterer, at alle børn trives godt i skolen.  Derfor har vi lavet en trivselsplan, der sætter fokus på trivsel, og derved forebygger mobning. En trivselsplan skal betragtes som et dynamisk værktøj, der løbende skal tilpasses de behov, der opstår på vores skole.

Hvad er mobning?

Mobning er, når en elev i en periode udsættes for gentagende negativ eller ødelæggende adfærd fra én eller flere personer uden egen andel og har svært ved at forsvare sig imod dette. F. eks:

• fysisk (skub, slag, spark, uønskede berøringer el lign.)
• verbalt (trusler, hån, bemærkninger)
• nonverbalt (grimasser, gestus, øjne og kropssprog, isolation)
• elektronisk (sms, telefonopringninger, pc)

Mobning kan være direkte og synlig, men også indirekte og skjult. Mobning opfattes forskelligt efter en subjektiv tærskel. Mobning adskiller sig fra drillerier og konflikter ved gentagelser over en periode. Eksempler på direkte mobning: latterliggørelse, voldshandlinger, ikke at respektere andres ejendele. Eksempler på indirekte mobning: sladre, bagtale, ignorere, ødelægge ting.

Hvad er drilleri?

At mobning er et komplekst fænomen resulterer nogle gange i, at det blandes sammen med drilleri, og som med mobning kan der være flere måder at drille på - og der er flydende overgange. I nogle sammenhænge kan drilleri ses som et forsøg på at regulere andre ift. fællesskabets rammer.  Drilleri kan dermed både være en bevægelse hen imod, altså et forsøg på at inkludere andre, ligesom det kan være en bevægelse væk fra, altså som en måde at eksludere på.
Drilleri kan være spontant og venligt ment, og man kan have det sjovt både med at drille og blive drillet. Når drillerier er venlige, er der ikke nogen, der bliver kede af det eller føler sig utrygge. For mange kan det dog være svært at gennemskue, hvornår drillerierne er for sjov og hvornår, de er for alvor. Her er det vigtigt at være klar over, at drilleri kun er sjov, hvis den, det går ud over, også synes, det er sjovt. Hvis ikke, har drillerierne bevæget sig over i en mere alvorlig karakter, som kan tippe over i mobning.

Digitale medier

Digitale medier har åbnet uanede muligheder for os. Netetik og –etikette tages op i undervisningen i forbindelse med brug af medier. Skolen advarer mod frit brug af f.eks. Facebook og andre sociale netværk. Forældrene skal være bevidste omkring aldersgrænser, farer og hvordan de aktivt støtter og vejleder deres børn i brugen af disse medier. Det er skolens medansvar at udvikle elevernes evne til at kunne vurdere og begå sig anstændigt, trygt og sikkert på nettet.

Hvordan opdager vi mobning / mistrivsel

a. Eleven vil være tilbøjelig til at udvise en påfaldende forandret adfærd. Dette kan være:

• blive passiv, trække sig ud af fællesskabet
• gå for sig selv og være alene i pauserne
• søge megen voksenkontakt
• gå tilbage i udviklingstrin
• udvise ringe selvtillid
• komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket
• komme for sent eller udeblive fra undervisningen
• miste eller få ødelagt ting, tøj o. lign.
• klare sig dårligere fagligt
• være bange for at gå i skole

En ændret adfærd er ikke altid ensbetydende med, at eleven mobbes, der kan være mange andre årsager f.eks sygdom / forandringer i elevens personlige omgivelser/ m.m.
b. Ved henvendelse af forældre / elev

Forebyggelse

Det er ikke acceptabelt, hvis en elev oplever mobning. Vi skal på skolen sikre et positiv miljø.
Det kan vi sikre:

• ved en bevidst holdning til, at alle skal have en tryg skolegang, og at der er plads til åbenhed og forskellighed.
• med passende mellemrum drøftes trivsel, ensomhed, sladre/ ikke sladre o.s.v. med eleverne
• ved inddragelse af eleven til at tage ansvar/ medansvar
• ved lærer/ elev samtaler
• ved klassemøder/ klasseforældremøder, hvor trivsel er et fast punkt på dagsordenen
• ved tæt samarbejde med forældrene
• tiltag/ undervisning på tværs af klassen

De ti råd til fagvoksne

1. Vi prioriterer det sociale liv i klassen, på skolen og i skolegården. Alle er en del af mønstret og dynamikken på skolen.
2. Vær åben overfor henvendelse om evt. mobning og gå i dialog.
3. Når vi bliver opmærksomme på mobning, går vi trinvis i dialog / konfrontation med de implicerede med et klart budskab om, at mobning ikke tolereres.
4. Vi bestræber os på at løse konflikter her på stedet med de muligheder, vi har. Det er vigtigt, at lærere og forældre samarbejder omkring en holdbar løsning for alle parter.
5. Sæt konkrete handlinger på de værdier, der præger skolen.
6. Tal ikke dårligt om børn, forældre eller kolleger.
7. Mobning er svært at løse alene. Samarbejd omkring det.
8. Fokuser på, at alle børn gør det, så godt de kan- selv om det måske ikke altid virker sådan.
9. Vær en god rollemodel – både i tale og handling.
10. Giv plads til forskellighed.

De ti forældreråd

1. Støt dit barn i at lave legale aftaler på kryds og tværs i klassen eller gruppen.
2. Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater eller om deres forældre eller fagvoksne.
3. Støt dit barn i at forsvare / hjælpe / trøste kammerater, der ikke kan forsvare sig selv.
4. Indfør og respekter en social fødselsdagspolitik.
5. Lyt og støt den forælder, der fortæller om sit barns udfordringer
6. Prioriter socialt samvær i klassen.
7. Lær klassens børns, forældres og fagvoksnes navne at kende.
8. Vær en god rollemodel – både i tale og handling.
9. Giv plads til forskellighed.
10. Henvend dig på et tidligt tidspunkt til dit barns klasselærer, hvis du har mistanke om mobning.

De ti børneråd

1. Vis hensyn og respekt, og se det som noget godt at vi er forskellige. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens.
2. Prøv at lære alle i din klasse så godt at kende, som du kan. Måske har I mere tilfælles, end du tror.
3. Husk, at når man kigger på, at nogle bliver mobbet, er man selv med til at lade det ske, hvis man ikke gør noget. Hold ikke mobning hemmeligt, men bed om hjælp. Det er ikke at sladre, men at være en god kammerat.
4. Hold øje med, om andre bliver kede af det, når du driller dem for sjov. Hvis de ikke synes, det er sjovt, skal du stoppe. Bare fordi en kammerat griner, er det ikke sikkert, at han / hun synes, at det er sjovt. Respekter når nogen siger stop.
5. Deltag så vidt muligt altid i alle fødselsdage og arrangementer, der holdes for og i klassen.
6. Vær modig og forsvar andre, der ikke kan forsvare sig selv. Vær god mod alle på din skole.
7. Tænk over dit kropssprog, og hvordan du taler til andre. Det er ikke rart for nogen at blive nedgjort, vendt øjne af, bagtalt eller ignoreret.
8. Skriv ikke ting til andre på små sedler, mobilen eller nettet, du ikke føler, du kan sige til dem ansigt til ansigt.
9. Hvis du har gjort noget, der ikke var med vilje, hjælp eller sig undskyld.
10. Tag ansvar for dine egne handlinger. Rør ikke andres ting, men spørg, hvis du vil låne.

Handleplan

Forebyggende indsats

• Trivselsplanen uddeles og omtales ved første forældremøde for kommende 1. klasse/ første klasseforældremøde for 1. klasse
• Alle klasser taler jævnligt om sociale spilleregler
• Trivsel og fællesskab sættes på dagsordenen på hvert klasseforældremøde
• Trivselsplanen udleveres til alle hjemmene
• Der eksisterer en skolevenordning for 1. klasse
• I skoleåret uden lejrskoleophold planlægges x antal dage, hvor elever arbejder på tværs af klasserne
• Skolens fysiske miljø fremstår positivt.

Indsats

Fordi mobning betragtes som et overgreb, er det vigtigt, at det er de voksne omkring barnet, der har hovedansvaret for at løse problemerne.
Indsatsen foregår så længe, der foregår mobning.

• Når skolen opdager mobning af en elev, tager klasselæreren en samtale med mobberen og den mobbede.
• Læreren informerer den mobbede og mobberens forældre, som forventes at være aktive deltagere.
• Klasselærer informerer og inddrager faglærere og skoleleder.
• Fortsætter mobningen, gennemføres en samtale med forældre til mobberen og den mobbede. Mødet foregår på skolen og indkaldes af skolelederen, som også deltager i mødet
• Hvis mobningen fortsætter og er alvorlig, overtager skolelederen sagen og forsøger i samarbejde med klasselærer og forældre at løse sagen.  PPR kan inddrages.